Sådan skaber du rum til fordybelse på arbejdspladsen

I det åbne kontorlandskab er det vigtigt at få skabt gode rammer for sine medarbejdere. Det er alfa og omega, for at dine medarbejdere trives. Der er mange ting at tage fat på, når det kommer til din arbejdsplads’ ydre, fysiske rammer. Som der før er skrevet artikler om her på siden, er det eksempelvis vigtigt at få skabt et godt indeklima med eksempelvis planter og god ventilation. 

Det er også afgørende at skabe rum til fordybelse på arbejdspladsen. Når man sidder i et stort åbent kontor sammen med alle sine kollegaer, kan sniksnak og mobiltelefoner hurtigt blive forstyrrende elementer. Det kan det blive for den medarbejder, der sidder med en vigtig opgave eller måske arbejder med en kort deadline. 

Stillezoner og stilletider
Hvis ens erhvervslokaler er store og har flere rum, vil den letteste løsning være at afgrænse en stillezone til et andet rum. I et afgrænset rum vil man ligesom stillekupeen i DSB-toget kunne forvente, at der er helt ro. Der vil det også være i orden at tysse på hinanden, uden det skaber splid mellem kollegaer.

Det vil være en god idé med et sådant rum, fordi meningen med kontorfællesskaber aldrig har været, at de skal være fuldstændig stille. Ellers havde man ikke valgt det for sin virksomhed. Det betaler sig at dele kontor. Den støj, der er, er ofte et tegn på noget positivt. Det kan være vidensdeling, et skulderklap til sine kollegaer eller en joke, der giver alle et smil på læben.

Det er ikke alle virksomheder, der har mulighed for at stille et ekstra lokale til rådighed, når først der er valgt erhvervslokaler med henblik på et åbent miljø. Hvis det er tilfældet for dig og din virksomhed, kan du i stedet tænke i andre alternativer. 

Faktum er, at alle har brug for at kunne fordybe sig for at kunne levere gode resultater. Det kan derfor være en idé at inddele arbejdstiden, så der er stilletider i bestemte tidsrum. 

Det handler om at tænke lidt kreativt. Måske det kan være en idé at gøre brug af post-its, tavler eller farvekoder. Dette kan bruges til at få skabt struktur eller til at signalere, når de enkelte medarbejdere ikke vil forstyrres. Derved er der ingen undskyldning for at forstyrre sin kollegas arbejdsproces.