Sådan øger du performance på kontoret

Hvad end du driver en startup eller veletableret virksomhed, er det vigtigt at have dine medarbejderes trivsel og ikke mindst performance for øje. Det er nemlig dem, der i samspil med dig og resten af ledelsen skal løfte virksomheden til nye højder. Performance kan måles på mange forskellige parametre, og herunder kan du læse, hvordan integration af infoskærme og plakater med statistikker, mål og ikke mindst sociale arrangementer kan øge performance og bidrage til fællesskabet på din arbejdsplads.

Placer infoskærme i alle fællesområder

Infoskærme og plakater bør placeres i områder med fælles adgang. Det nytter ikke at hænge dem på ledelsens kontor, da det er de færreste, der kommer derind. Placer dem i stedet i fællesområder som kantiner, mødelokaler og på gange, hvor medarbejderne færdes flere gange dagligt.

Plakater og infoskærme har dog ikke kun til formål at give information til den enkelte medarbejdere. De skal også ses som noget, flere ansatte samles om. Lidt ligesom kaffeautomaten. Du sikrer ikke bare et mere inkluderende arbejdsmiljø. Du sikrer også, at snakken falder på virksomhedens mål, visioner og performance.

Derfor er infoskærme og plakater en god idé

Når du vælger at give medarbejderne indsigt i virksomheden, føler de sig hurtigt mere motiverede og inkluderede. På infoskærmene kan man dagligt køre informationer om kommende sociale arrangementer, men det er også en god mulighed for at præsentere nye ansatte eller kunder. Derudover kan du også give din medarbejdere en økonomisk indsigt – både i gode og mindre gode tider, for det signalerer tillid og styrker holdånden. Plakaterne kan derimod benyttes til at præsentere nøgletal og største handler/kunder fra et regnskabsår samt virksomhedens overordnede vision/mission.

Målet med dem er, at de skal hænge som en motivationsplakat hele året rundt, som medarbejderne kan se tilbage på og blive motiveret af. Du skal sørge for at skabe et kontormiljø, hvor medarbejderne føler sig inkluderede og motiverede, for så performer de bedre .