Sådan nedsættes kontorets elregning

Mange erhvervsdrivende har et ønske om at spare på energien for på denne måde at nedsætte elregningen. Dog kan det være svært at vide, hvordan dette gøres på bedste vis – især når der er tale om lejede erhvervslokaler. Heldigvis findes diverse tiltag – store som små – som nedsætter forbruget af el. Det handler især om spørgsmålet om adfærd i virksomheden. Vi giver dig her nogle råd til, hvordan kontoret effektivt kan sætte elforbruget ned i virksomheden, således der spares mange penge hvert eneste år. 

Køleskabet på kontoret – indstil temperaturen korrekt  

En stor strømsluger er køleskabet – både i private hjem og i virksomheder. Et køleskab bliver aldrig slukket, samtidig med det hele tiden skal sørge for at opretholde en bestemt temperatur. Dog kan du med en simpel huskeregel spare en del af strømmen. Det gælder om at have den mest hensigtsmæssige temperatur i køleskabet og fryseren. Temperaturen i fryseren skal gerne være -18 grader, mens temperaturen i køleskabet bør være 5 grader. Er temperaturerne lavere end disse, vil det ofte medfører et strømforbrug, der er forhøjet.  

Udskift virksomhedens elpærer med LED-pærer

Førhen lød rådet, at alle glødepærer skulle udskiftes med elsparepærer – i dag er rådet, at alle glødepærer og elsparepærer skal udskiftes med LED-pærer. LED-pærer har et lavt forbrug af strøm, samtidig med de holder i lang tid. Det betyder, at du både sparer penge på strømmen og udskiftning af pærer løbende. Faktisk kan du spare omkring 500 kroner per udskiftning af glødepære til LED-pære. Sørg for at købe LED-pærer af god kvalitet for at få den bedste besparelse. 

Sørg for at slukke frem for standby

Kontoret indeholder et væld af forskellige elektriske apparater og devices. Computere, printere, kopimaskiner, højttalere og lignende bruger alt sammen strøm – også når de ikke er i brug. Sørger du for at slukke apparaterne helt i stedet for at sætte dem på standby, kan virksomheden spare omkring 700-1.200 kroner om året. Dette kan f.eks. gøres nemt ved at anvende elspareskinner. Elspareskinner sørger for automatisk at slukke strømmen helt – den mærker nemlig, om apparaterne er i brug eller på standby. Dette er en simpel måde for virksomheden at nedsætte elregningen på.