Kontorhotellet er en ny måde at arbejde sammen på

Inden for de seneste år har en ny og innovativ form for kontorløsning gjort sit indtog, ikke bare i Danmark, men i hele verden. Denne kontorløsning kaldes for kontorhoteller, og det er ikke bare en smart og trendy måde at indrette kontorer på. Nej, kontorhotellet er faktisk en ny måde at arbejde sammen på.

I denne artikel vil vi kort gennemgå, hvordan kontorhotellet gentænker vores vante forestilling om, hvordan vi mest effektivt arbejder sammen på kontorer. Når du har læst denne artikel, vil du være helt opdateret på de mange fordele ved kontorhotellet som koncept.

Billig og stor frihed

Med et kontorhotel får du en kontorplads, der er billig, og som samtidig sikrer dig stor frihed. Et kontorhotel ligger som regel i en kontorbygning, og når du lejer dig ind i et kontorhotel, får du et skrivebord, som du efterfølgende kan framelde igen alt efter behov.

Hvis du som selvstændig gerne vil have et kontor, hvor du kan arbejde hver dag, men ikke har råd eller lyst til at leje et stort erhvervslokale, er en plads på et kontorhotel fuldstændig perfekt til dig. Du får mulighed for hver dag at tage på arbejde, uden at du skal tænke på en dyr husleje og andre udgifter.

Lejen varierer selvfølgelig fra sted til sted, men som udgangspunkt er kontorhoteller en billig løsning, hvor du slipper for meget af det ansvar, du står med, hvis du lejer et almindeligt erhvervslokale.

Arbejd sammen med andre iværksættere

Et af de store dogmer hos firmaer på det frie marked er, at man altid er i konkurrence med andre virksomheder. Men på et kontorhotel ændrer dette dogme sig.

På et kontorhotel konkurrerer du ikke mod andre virksomheder, men derimod indgår du i tæt samarbejde med dem. Selvfølgelig er du som iværksætter interesseret i at holde din virksomhed kørende, og derfor vil der altid være et konkurrenceelement, men på et kontorhotel er arbejdsgangen lige så meget præget af samarbejde.

Et kontorhotel opfordrer til, at du ikke skal se de andre iværksættere som konkurrenter, men som samarbejdspartnere. Ved at arbejde sammen kan I gavne hinandens virksomheder og skabe helt nye og innovative projekter og produkter.

På et kontorhotel er du omringet af selvstændige iværksættere, der ligesom dig arbejder hårdt og drømmer om spændende projekter. Ved at arbejde sammen kan I tage jeres virksomheder til nye højder.