Iværksætterens første kontor

At starte en ny virksomhed kan være lige dele forfriskende og lige dele skræmmende. Der er mange beslutninger at træffe, og der kan opstå megen tvivl. Men på et tidspunkt vil du opleve, at dit iværksætterkontor kan bære sig selv, og måske er det på tide, at det flytter væk fra din privatadresse. Spørgsmålet er blot, hvor det så skal flytte hen? Der findes flere muligheder, hvor du kan undersøge, hvorvidt de passer til din virksomhed.

Kontorhotellet samler det hele i en pakkeløsning

Et kontorhotel vil være en virkelig god løsning for mange små og nye virksomheder. Ved at leje dig ind i et kontorhotel får du alle de fordele, som udlejeren kan stille til rådighed for alle de lejere, kontorhotellet desuden rummer. For langt de fleste kontorhoteller i Danmark betyder det, at der allerede er konkrete kontorer indrettet, som du blot lejer dig ind på. Du sparer derved penge på at ikke at skulle indkøbe skrivebord, kontorstol og mange andre ting, som ethvert kontor har behov for. 

Dertil kommer der mange andre fordele ved et kontorhotel, som selvfølgelig kan variere mellem de mange forskellige adresser i Danmark. Generelt set vil du opleve, at de fælles arealer og faciliteter er en del af pakkeløsningen – sammen med rengøringen af det hele. Ved at leje dig ind på et kontorhotel kan du meget hurtigere arbejde videre med din virksomhed frem for at skulle koncentrere dig om at indrette et fysisk iværksætterkontor.

Kontorbygninger til den mere etablerede iværksætter

Så snart dit iværksætterkontor når en vis succes, kan det være, du skal begynde at overveje, om kontorhotellet skal udskiftes med en specifik kontorbygning. Kontorbygninger er bygget specifikt med henblik på at udleje lokalerne til kontorer. De er derfor indrettet efter det, og det kræver ikke meget fra din side at indrette dem, hvis du allerede har alt fra et tidligere kontor. Hvis du til gengæld kommer direkte fra et kontorhotel til en kontorbygning, vil du opdage, at der er mange ting, som du pludselig selv skal stå for. 

Det kan være en intimiderende overgang fra iværksætterkontor til kontorhotel til kontorbygning. Men hvis din virksomhed er stærk nok, og du brænder for det, er det kun et spørgsmål om at gribe mulighederne og følge med fremgangen.