Guide: Sådan lærer du målgruppen at kende

For at skabe størst succes i virksomheden gælder det om at kende målgruppen godt. Derfor bør alle virksomheder sørge for at beskrive deres målgruppe – gerne så tidligt som overhovedet muligt – og segmentere markedet. I denne ombæring finder virksomheden ud af, hvem der rent faktisk skal købe servicen eller produkterne, og hvordan virksomheden bedst kommer i kontakt med dem. Men hvordan lærer virksomheden så det? Læs med her på siden, hvor vi guider dig dertil. 

Lav en målgruppeanalyse – og bliv ved med det

Først og fremmest gælder det om at lave en målgruppeanalyse. Hvem er den klassiske kunde? Er målgruppen stor nok? Hvad er målgruppens købekraft? Hvordan kommer virksomheden bedst i kontakt med målgruppen? Hertil er det fordelagtigt at udarbejde personaer omkring målgruppen, da det hjælper virksomheden med at forstå målgruppen bedre. Målgruppeanalyser bør laves kontinuerligt, da markedet konstant ændrer sig. 

Observer kunderne og lyt

En oplagt mulighed for at lære kunderne at kende er ved at observere dem. Når du observerer, får du masser af indblik i et væld af aspekter. Virksomheder kan observere deres kunder på forskellig vis – både via sociale medier, mailkorrespondancer, spørgeskemaer, webinarer, messer og workshops. Især workshops er en god måde at lære kunderne at kende på, hvor et udvalg af målgruppen inviteres ind. Dette kan enten være til co-creation af produkter, idéudvikling, tilfredshedsundersøgelse og lignende.

Hvis virksomheden vælger at invitere kunder ind i arbejdet med at lære dem bedre at kende, er det naturligvis vigtigt, at de rigtige rammer sættes. Der skal være plads til antallet af mennesker i kontorbygningen, og her er specielt mødelokaler uundværlige. Har virksomheden ikke mødelokaler til rådighed, vil det være oplagt at blive en del af et kontorhotel. Iværksætterkontorer har nemlig ofte tilknyttede mødelokaler, og derfor er kontorhoteller og kontorbygninger fordelagtige aftaler for virksomheder. 

Brug aktivt målgruppen i virksomhedens forretning

Når virksomheden har lært målgruppen bedre at kende, stopper arbejdet ikke her. Nu gælder det om aktivt at bruge målgruppen i forretningen, således den genererede viden ikke går til spilde. Hver gang virksomheden kommunikerer til kunden, skal målgruppen visualiseres. Brug passende ord, tryk på de rummende følelser og vis kunden, at du forstår vedkommende.