Fælleskontor skaber muligheder

Som selvstændig er man herre over egen forretning. Chefen såvel som arbejderen er en selv. Individet, der vælger den selvstændige forretningsmodel til, søger mange gange væk fra enekontoret i privaten og i stedet mod de større fælleskontorer.

Der synes at være en klar kontrast mellem tilvalget af det enlige arbejdsliv og det fælles kontormiljø. Hvorfor melder piloten, der helst flyver solo, sig ind i en flyveklub? Netop dette undersøges i denne artikel.

Motivation

Der foregår en psykologisk proces, hvor arbejderen indstiller sig mentalt på arbejdsdagens udfordringer, mens turen til arbejdet køres. Når freelanceren vælger at tage på kontor i stedet for blot at arbejde fra køkkenbordet, er det netop denne psykologiske indstilling, vedkommende higer efter at opnå.

Den professionelle og ambitiøse atmosfære på et fælleskontor henstiller nemlig den selvstændige til at arbejde med samme mentalitet.

Faciliteter

For mange selvstændige er pladsen på fælleskontoret en praktisk foranstaltning, der letter den nyligt startede soloarbejder for store udgifter til fornødne faciliteter. Når du lejer en plads på et fælleskontor, finder du de kontorartikler, der er nødvendige for alt basalt kontorarbejde.

Kontorerne er udstyret med printere såvel som fuldt udstyrede mødelokaler og i nogle tilfælde også kantine. Hermed er der mulighed for både at udføre kontorjob med brug af printer, materiale dertil, diverse løse kontorartikler, ligesom det er muligt at invitere potentielle kunder og samarbejdspartnere til gode omgivelser, der er indrettet til netop dette formål.

Møder med afgørende betydning kan selvfølgelig også holdes ved spisebordet, ligesom computerarbejdet kan foregå på hjemmekontoret. Derved kan det konkluderes, at fælleskontorets faciliteter ikke er nødvendige for den selvstændige. Hvad fælleskontoret i stedet tilbyder, er professionelle omgivelser og kontorremedier, som du ikke umiddelbart kan få i privaten.

Netværk

For mange selvstændige er muligheden for udbredelse af netværk det mest essentielle aspekt ved motivationen bag valget af fælleskontor. Selvom professionerne givetvis kan differentiere sig blandt arbejderne på kontoret, vil muligheden for at netværke unægteligt stadig forekomme.

Det stærke netværk og gode bekendtskaber er fundamentet for den selvstændiges levebrød – og netop derfor falder valget for mange freelancere på et fælleskontor.