Ergonomisk korrekte møbler, du ikke kan komme uden om på kontoret

Når du har et erhverv, er du ansvarlig for, at dine medarbejdere har det fysisk godt på arbejdspladsen. Har du en virksomhed med mange medarbejdere på kontoret, skal du nøje overveje, hvilke møbler du benytter. Det kan nemlig have stor betydning for medarbejdernes fysiske velvære på arbejdspladsen.

I dette indlæg kommer vi ind på, hvilke ergonomisk korrekte møbler, der er en nødvendighed på arbejdspladsen.

Skrivebord med hæve-/sænkefunktion

Når dine medarbejdere ofte sidder på kontor, vil det typisk være foran en computer ved et skrivebord. Der findes mange forskellige skriveborde. Det er derfor ikke helt ligegyldigt, hvilke skriveborde du vælger til din virksomhed.

Når du skal ud at købe skriveborde, skal du gå efter skriveborde med hæve-/sænkefunktion. Det er nemlig et ergonomisk korrekt møbel at have på kontoret. Der er flere egenskaber ved et hæve-/sænkeskrivebord, der fremmer et ergonomisk velbehag.

Med et hæve-/sænkeskrivebord kan medarbejderne selv indstille bordet til en passende højde. Vi mennesker er meget forskellige, når det kommer til højde og drøjde. Et skrivebord i den rette højde kan derfor gøre underværker. Det mindsker nemlig øm ryg, skuldre og nakke.

Kontorstol med flere forskellige indstillingsmuligheder

Når du har styr på skrivebordet, skal du selvfølgelig også finde en passende kontorstol. For at få en ergonomisk korrekt kontorstol, skal der være mulighed for at indstille den på flere måder. Disse indstillinger skal nemlig sikre, at kontorstolen passer perfekt til vedkommende, der skal bruge den.

Når du skal finde en god kontorstol, er der flere funktioner, du skal holde øje med. Den skal selvfølgelig kunne indstilles i højden. Højden på stolen skal passe til højden på skrivebordet.

Det er også en fordel, hvis ryglænet kan indstilles. Det kan nemlig give en bedre støtte til vedkommendes ryg. Ryggen er altid yderst udsat, når man sidder på kontor. Det er derfor noget, der skal være på plads.

En sidste ting, der er værd at gå efter, er muligheden for at kunne justere vinklen på sædet. Det hele skal nemlig gå op i en højere enhed. Med den rette vinkel på sædet, er der bedre mulighed for at sidde korrekt med ryggen og resten af kroppen.